SALTVANDSSKYLNING AF NÆSE

Saltvandsskylning af næsen

Saltvandsskylning

Saltvandsskylning af næsen er effektiv til at rense næsen efter næseblødning eller ved kronisk bihulebetændelse

Skylning af næsen er helt ufarligt og kan foretages lige så ofte du ønsker det. Når der ikke længere kommer urenheder ud af næsen, er der som regel ingen grund til at fortsætte skylningerne.

Nogle mennesker lider af kronisk tørhed af næseslimhinden. De kan have stor fordel af til stadighed at skylle næsen som anvist her.

 

Saltvand fra Apoteket

Saltvand i den rette koncentration kan købes færdigt på apoteket.

Nogle mennesker har glæde af at bruge et ”Næsehorn” til skylning af næse og bihuler. Det kan ligeledes købes på Apoteket. Der følger en måleske med Næsehornet, som gør det nemt at fremstille saltvand.

 

Opskrift på fysiologisk saltvand (0,9 %)

Opløs 9 gram køkkensalt i 1 l kogende vand fra vandhanen. Husk at afkøle vandet inden du renser næse og bihuler. Det føles mest behageligt, hvis opløsningen har stuetemperatur.

Efter fremstillingen kan opløsningen opbevares i køleskabet i et døgn.

Du kan også tilberede fra gang til gang. Brud den måleske, der følger med Næsehornet. En måleske salt puttes i Næsehornet, fyld herefter op med lunkent vand fra vandhanen. Lad det stå til saltet er opløst.